Målsætning og pædagogisk udvikling

Egholt er optaget af at udvikle pædagogikken og er nysgerrig og opsøgende på ny faglig viden og handlemuligheder. Udviklingen sker på baggrund af en mangeårig socialpædagogisk erfaring, der fungerer som en solid ballast i hverdagen.

Det seneste tiltag har været at blive meget præcise i de tilgange, vi er dedikerede til på Lille Egholt, hvilket har en tydelig afsmittende effekt på den pædagogik der praktiseres i huset.

Både personale og ledelsen superviseres af en ekstern psykolog, og supervisionen bruges til at udvikle praksis og forståelsen af vores børn og unge. Vi har samtidig personalemøder, hvor de enkelte børn og unge kommer i fokus. Vi har fokus på, hvordan vi kan støtte vores børn og unge gennem udvikling af vores pædagogiske praksis, vores forståelse/indsigt og vores evne til at indgå i betydningsfulde relationer.

Vi arbejder løbene med ugesamtaler, hvor vi sammen med børnene/de unge har fokus på inddragelse, forståelse og arbejdet med fokus og handleplanspunkterne.

Vi er sammen med Bolig og Socialstyrelsen medvirkende i et projekt, der skal udvikle viden og redskaber, der skal forebygge overgreb mod anbragte børn og unge.

“Vi ved, at vi gør det godt.
Vi ved, at vi gør det bedste vi kan.

Vi ved, at vi kan lære at gøre det endnu bedre”