Barnets Lov på Lille Egholt

På denne side vil der blive beskrevet tiltag på Lille Egholt, der støtter op om, at intentionerne i Barnets Lov bliver udlevet.

Siden vil løbende blive opdateret.

På Lille Egholt tager vi imod børn og Unge jævnfør § 43 stk. 6 Børne- og ungehjem, jf. stk. 3. Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller som opholdssteder for børn og unge. Lille Egholt er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge i alderen 10 til 18 år med mulighed for efterværn fra det 18. til 23. år.

Jævnfør § § 53+ 54  Støtteperson og venskabsfamilier

På Lille Egholt ser vi god potentiale i at den unge får tildelt en støtteperson/venskabsfamilie under anbringelse. Er denne person ikke fundet før anbringelse, understøtter og hjælper vi til at få etableret sådan et samarbejde.

Forebyggelse samt bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

På Lille Egholt har vi fokus på forebyggelse samt bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Vi har unge boende der kan være i risikogruppe for en kriminel løbebane. Nogle har måske allerede inden indskrivning stiftet bekendtskab med det. Vi har en tæt kontakt til vores unge og alle har nære og stabile voksen ralationer at læne sig op ad. De finder hurtig ud af at vi godt kan snakke om hvad der foregår. Vi dømmer dem ikke ud fra deres handlinger, men vi finder sammen løsninger. Det bliver ufarligt at være ærlig. Vi ved at der skal sættes andet i værk, når de unge er fristet af noget uhensigtsmæssig, der ikke er inden for vores rammer, og det betyder at vi må være behjælpelige med at sætte andet i værk. Vi tilbyder alt lige fra aktiviteter hvor der er et højt adrenalin kick til rolige og nærværende samtaler, kropsbehandlinger i form af pædagogisk massage, cupping, zoneterapi mm. Vi oplever at unge på kanten kan profitere af det hjemlige miljø vi har, og den måde vi arbejder med de unge på.

Jævnfør § 91 Barnets plan. Stk 2. 

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en Barnets plan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf §§ 46 eller 47. Planen skal foreligge senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om anbringelse. 

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Beslutningen skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages.

På Lille Egholt afholder vi som minimum statusmøder 2 gange pr. år hvor der forud for disse møder altid fremsendes statusrapporter. Vi arbejder kontinureligt med de mål der foreligger i Barnets Plan/Unge planen. Jævnfør § 108  Ungeplanen stk. 2. Når en ung der har en Barnets plan efter § 91 fylder 16 år. 

Det afgørende for os er, at der bliver lavet en solid, faglig og omsorgsfuld plan til vores børn og unge. Vi bruger Barnets Lov som udgangspunkt for de vilkår, vi skaber.