Vi tager på sommerferie hvert år

Det er meget forskelligt hvor ferien går hen, og vi snakker med børnene/de unge om, hvilke ønsker de har, og vi finder i fællesskab frem til det perfekte sted.

Vi har tidligere været i Holland, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Tyrkiet.

I år har vi været en tur i Spanien. Det var en fantastisk tur med sol, sommer, shopping, eventyr og masser af god mad. Nogle var lidt nervøse inden afgang, for det var første gang, de skulle flyve, men vi er alle enige om, at vi gør det igen til næste år:-)

Nogle år tager Lille Egholt også på skiferie. Sidste år var vi i Hovden, Norge. Det var en dejlig tur, og alle kom helt op på bjerget inden sidste dag. De nye skiløbere var lidt nervøse inden afgang, men der var ingen der havde lyst til at tage hjem, da vi først fik glid i ski og snowboard. Der blev stået en masse på ski, og der var alle muligheder for at hygge sig i løbet af dagen og om aftenen i hytten.

Hovden er et skønt sted, hvor vi boede i en stor hytte tæt på skisportsstedet. Nogle valgte at køre om morgenen og andre valgte at gå. Skisportsstedet er på en måde, så det er umuligt at fare vildt, og der er udfordringer for alle.

“Det var mega fedt, at vi bare kunne gå op og tage sodavand og mad  – Poolen var virkelig også fed”
Theo 14 år