Pædagogikken
Pædagogikken
Vi vægter højt at børnene/de unge deltager i fællesskabet. De deltager i aktiviteter og har fritidsinteresser her eller udenfor huset og de vil få lov at ”være”.
Vi har fokus på
At barnet/den unge bliver set, hørt og inddraget.
At der er plads til at vise sorg/vrede/glæde
Styrkelse af ressourcer og selvværd
Barndoms historie og relationer
Det gør vi gennem ugesamtaler og gennem børne-ungemøder, hvor vi taler om det der fylder, hvordan har jeg/vi det, hvad er grunden til at jeg bor her, hvad har jeg brug for hjælp til, hvordan deler vi historie/oplevelser osv. Det er også her de kan komme med forslag til nye spil, aktiviteter, udflugter, ændringer og meget andet.
Vi arbejder ud fra, at møde den enkelte nu og her. Hvis noget fylder eller konflikterne bliver voldsomme prøver vi på, at hjælpe barnet/den unge med at sætte ord på. Vi er vedholdende i kontakten med barnet/den unge til vi sammen har fået løst op og har fundet en farbar vej frem.
Vi arbejder involverende, anerkendende og omsorgsfuldt med relationer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og vores filosofi er, at børnene og familiens problemer er nuancerede, men at der også vil være fællestræk.
Vi anvender teorier som forståelse og afsæt for praksis. Det betyder ikke at alle kender den enkelte teori i den fulde ordlyd, men i højere grad at vi er vidende om at teori danner grundlag for udviklings orienteret praksis og bærende relationer. Vi har på Lille Egholt særlig fokus på 4 tilgange:
Hverdagens struktur og overblik
Grundtanke:
Vi har som mennesker brug for struktur i vores liv. Jo mere kaos der findes i vores liv, jo mindre evne har vi selv til at opretholde den struktur, vi har brug for. Strukturen er derfor vigtig for vores unge nu og på sigt, da det gør hverdagen lettere, og det frigiver energi til positiv udvikling. Vi kan skabe et højere funktionsniveau ved at benytte struktur, men vi skaber ikke nødvendigvis en indre menneskelig værdi af at få et højere funktionsniveau. Vi er særlig opmærksomme på, at struktur ikke står alene lige så lidt som funktionsniveauet er et mål for trivsel.
Vi har fokus på fællesskab og relation og en fornuftig balance i livet. Vi er betydningsfulde voksne, og vi skaber luft til, at strukturen får et passende niveau.
Vi bløder op for strukturen jo tættere at vores unge er på at skulle klare sig selv i egen lejlighed. Vi tager tilmed hensyn til, hvilke kompetencer den enkelte har til at forvalte eget liv.
Grundværdierne der knytter sig til denne tilgang er troværdighed, inddragelse, selvforvaltning og tryghed.
Konkrete tiltag og handlinger:
Vi benytter Individuelle anvisninger og tjeklister:
– Det er kontaktpædagogens ansvar og opgave at opdatere dem mindst én gang hver måned, og gøre dem tydeligt tilgængelige på kontoret.
Vi benytter praktiske tjekliste:
– De skal op 4 gange i året på personalemødet. August, november, februar, maj.
Vi har en oversigt på kontordøren over hverdagens grundstruktur:
-Den opdateres af Leder efter personalemødet ved ændringer.
– Handleplanspunkter hænger på den unges tavle på kontoret, og den opdateres senest 14 dage efter at der er lavet nye mål.
– Handleplansmålene gennemgås på det førstkommende P-møde efter et statusmøde. Det er kontaktpædagogen der forbereder fremlæggelsen.
– Personalemappen står på kontoret, så alle har adgang til den. Mappen opdateres én gang i ugen i forbindelse med et ledelsesmøde.
2 personalemøder i året laver vi en gennemgang af personalemappen. Vi bruger et møde i november og maj.
Ved ansættelse får personalet udleveret en personalemappe samt en faglig mappe med litteratur og beskrivelser af tilgange.
Optimering af arbejdet med struktur og overblik:
Vi er opmærksomme på at huske fælles aftaler, og ikke lave flere regler, end vi kan huske. Vi investerer i fællesforståelse af regler og retningslinjer, så vi på den måde oplever et ejerskab til dem.
Vi kan alle vurdere, at strukturen kan blødes op eller aftaler kan tilsidesættes, og vi er i disse tilfælde opmærksomme på kommunikationen og få de faglige tanker formidlet til resten af personalegruppen. Ændring i hverdagens struktur kan give uro hos de unge og voksne i huset, og derved bliver forståelsen af afvigelserne vigtige. For at navigere i balancen mellem relation og struktur kræves både forståelse af individuelle hensyn, samt forståelse af fællesskabets vigtighed.
Den anerkendende tilgang
Grundtanke:
Bag enhver adfærd er der en positiv hensigt.
Formålet med anerkendelse er at værdsætte og respektere den enkelte persons unikke ståsted, og derved motivere til en positiv forandring. Det er afgørende at forståelse tager udgangspunkt i, at der bag enhver handling ligger en positiv intention. Vi skal se det hele menneske, og vores handlinger og ageren skal tage udgangspunkt i, at selvom handlinger kan være negative, så har mennesket bagved handlingen altid værdi. Vi tror på, at vi styrker selvværdet igennem anerkendelse, og at et øget selvværd har afgørende betydning for vores livskvalitet.
Vores grundtanke er, at jo bedre vi kender vores unge, jo bedre evne har vi til at tænke ind i deres verden. Dette har afgørende betydning for vores evne til at se intentionerne bag vores unges handlinger. Anerkendende tilgang er dog ikke begrænset til arbejdet med vores børn og unge. Den anerkendende tilgang gør sig gældende i alle vores sociale relationer og samarbejdsflader på Lille Egholt, og det bliver en måde at tilgå al social interaktion.
Konkrete tiltag og handlinger:
Refleksioner over episoder ud fra et anerkendende fokus.
– På aftenoverlappet benyttes et skema til denne refleksion. Både positive og negative episoder behandles.
– På hvert p- møde gennemgås udvalgte skemaer omkring anerkendende refleksioner.
Ved negativ adfærd:
– Vi giver tydeligt udtryk for, at det er adfærden vi ikke ønsker, men at vi ønsker positiv kontakt.
– Vi reflekterer over, hvad adfærden har bund i, og vi prøver nye tiltag.
– Vi afklarer, når vi ikke har skilt adfærden fra individet. Dette gør vi ved at fortælle de unge, at vi har lavet en fejl, at de er værdifulde, og at vi stadig skal i samarbejde i forhold til at ændre adfærden.
Når de unge, personale, forældre og samarbejdspartnere har begået fejl, så gives der en chance mere, – dog altid ud fra et mere kvalificeret udgangspunkt.
Vi kigger på vores egen habitus, da den har indflydelse på vores reaktionsmønstre, og vi kigger på den unges livssituation for at udvikle en mere kompetent empati.
Vi har fokus på, at alle samarbejdspartnere handler ud fra, hvad de oplever er det bedste for den unge.
Optimering af arbejdet med den anerkendende tilgang:
Vi er opmærksomme på, at vi som voksne på Lille Egholt er ansvarlige for, at vores tilgang er anerkendende. Vi er derfor opmærksomme på, at når vi oplever pres, træthed og stress, så kan vi have en øget tendens til ikke at adskille adfærd og individ. Vi har altså en særlig opmærksomhed på det overskud og fokus, som vi selv kommer med, og tilmed have et fokus på, at vi er ansvarlige for kulturen i hele huset. Vi skal være gode til at modtage og give faglig sparring til hinanden og vi skal tilmed have modet til at undre os omkring andres handlinger.
Vi er opmærksomme på, at vi og vores kolleger kan blive slidte i relationen og derved få sværere ved at se bag vores unges adfærd. Vi kan tilmed fejlagtigt komme til at forvente, at de unge, forældre og samarbejdspartnere har den samme baggrundsviden og forståelse som os, og vi må derfor tilgå samarbejdet med et fokus på konstant at få afklaret forventninger og forståelse.
Relationspædagogisk tilgang
Grundtanke:
Vores børn og unge danner relationer i skole, med venner, med de unge og voksne på lille Egholt, i familien og via fritidsaktiviteter. Vi danner relationer hele tiden og vi udvikler os igennem disse relationer. Vi skabes i sammenhæng med andre, og vi er derfor på Lille Egholt aktive i at skabe grundlag for at danne positive relationer.
Relationerne i huset danner udgangspunktet for det daglige arbejde. Vi er på Lille Egholt troværdige og stabile voksne, der tør tage ansvaret for relationerne.
For at rykke positivt i relations arbejdet skal vi nogle gange bryde strukturen, og for at skabe fundamentet for relations arbejdet, skal vi holde strukturen.
Konkrete tiltag og handlinger:
Vi er imødekommende ved at vise interesse i vores børn og unges fortællinger. Vi spøger ind til deres dag og lytter, når der er problemer. Vi støtter og guider, når de oplever udfordringer.
Vi er villige til at give noget af os selv i en oprigtig interesseret i vores børn og unges liv.
Hver ung har en kontaktpædagog der har særlig fokus på relationen og udviklingen af denne.
Vi formulerer krav positivt, og vi bestræber os på, at vores krav og konsekvenser er tydelige for husets unge.
Vi aftaler på p-møder, hvem der tager på tur med de unge, så vi sikrer, at normeringen fordrer relationsdannelsen.
Vi deltager i alt samarbejde, hvor vi kan støtte op om de unge og deres forløb.
Vi har positive forventninger og troen på at vores unge kan selv. Hvis det hele ikke lykkes, så forsøger vi igen ud fra en kvalificeret plan.
Vi giver nogle gange chancer, hvor det ikke er forventeligt, da vi derved kan udvikle i forhold til tillid og relation.
Vi giver mulighed for fritidsaktiviteter, og deltager aktivt ved behov.
Vi inviterer forældre og pårørende til sommerfest, fødselsdage, statusmøder ol. Huset er altid åbent, og alle bliver taget godt imod.
Vi opfordrer forældre til at deltage i så mange ting som muligt, og er opmærksomme på, at relationen mellem forældre og barn ofte er den mest betydningsfulde.
Optimering af arbejdet med den relation pædagogiske tilgang:
Vi er opmærksomme på, at det ikke er personligt, når vi bliver mødt med afvisninger i forsøget på at give omsorg til vores unge. Ved i stedet at opleve det som uhensigtsmæssige adfærdsstrategier, så får vi lettere ved at vise, at den enkelte er værdifuld uanset adfærd.
Vi er meget opmærksomme på at samle op på de konflikter, vi har været en del af. Vi er insisterende på at det bliver løst og forstået, og at der aftales en fremadrettet sund strategi.
Det kan være svært at opbygge relationer til nogle unge, og det kan derfor samtidig være svært at stille krav. I de tilfælde bruger vi meget tid med den unge og skaber relationen omkring et fælles 3.
Nogle unge fylder så meget, at andre trækker sig fra relationerne og fællesskabet. Vi er derfor opmærksomme på alles mulighed for at indgå i en kontinuerlig tryg relation.
Vi bliver som personale påvirket af, de negative påvirkninger, som vi nogle dage bliver udsat for. Det kan påvirke vores evne til at fordybe os positivt i relationer. Vi er derfor meget opmærksomme på hinanden, og på at sikre de faglige redskaber, som vi har brug for.
Inkluderende tilgang
Grundtanke:
Vi har en grundlæggende respekt for hinanden og en positiv tilgang til fællesskaber. Vi skal ville vores unge både i handling og tanke, og vi skal se alle parter og inddrage alle relevante i det samlede arbejde.
Diagnoser kan ligesom selve anbringelsen virke ekskluderende, da det bliver en tydelig årsag til at være anderledes. Modsat kan det også give forståelse og årsagsforklaringer. Vores grundtanke er, at børn og unge er unikke og selvstændige personer, der ikke defineres af diagnoser, tests eller anbringelse, men mennesker, der skal støttes i at håndtere og rumme den livssituation de har.
Konkrete tiltag og handlinger:
Vi spiser sammen, og vi skaber forståelse, når nogle unge ikke rummer fællesskabet nogle dage.
Vi tager på sommer og vinterferier, og vi arrangerer aktiviteter individuelt og i fællesskab.
Vi skaber mulighed for, at alle deltager i fritidsaktiviteter og vi er er så tæt på, som det kræves, for at aktiviteter også fungerer udenfor Lille Egholt.
Vi støtter op omkring aftaler med venner ved at hente, bringe, ringe og aftale, og huset er åbent for venner, kærester, familie og pårørende. Vi sætter aktiviteter i gang, som giver et godt udgangspunkt for et fælles 3.
Vi støtter op om, at der kommer et godt sammenhold i familierne, ved at støtte op om de udfordringer der kan komme, og ved at inddrage familien så meget som det lader sig gøre.
Vi har børn og ungemøde, hvor udfordringer og ønsker bliver taget op.
Vi støtter op om fællesskabsfølelsen med at tildele alle pligter i huset. Alle er vigtige for at fællesskabet ”Lille Egholt” fungerer. Vi inviterer samtidig til frivillige fællesskaber hver dag.
Vi vejleder vores unge, så de unge kan fungere udenfor Lille Egholt. Vi er alle med til at sætte reglerne og rammerne for et godt fællesskab. En forudsætning er dog, at vi taler ordentligt til hinanden, og at vi behandler hinanden med respekt.
Vi har mange traditioner som sommerfest, juleaften, påskefrokost, tidligere ungedag ol.
Vi arbejder med vores unges egen-fortælling, så de selv er med til at skabe italesættelsen af succes og deltagelse. Vi har samtidig en forventning om, at vores børn og unges mål lykkes.
Vi har fokus på at støtte op om udviklingen af praktiske kundskaber, der er vigtige for at forvalte eget liv.
Vi møder de unge positivt, så de derved får mod på at deltage i flere aktiviteter.
Vi laver ”bo selv” forløb og har i forløbene fokus på den unges inklusion til det omgivende samfund. Vi er opmærksomme på balancen mellem inklusion på Lille Egholt kontra inklusionen i samfundet.
Optimering af arbejdet med den relation pædagogisk tilgang:
Det kan give udfordringer, at flere af vores børn og unge har diagnoser, hvilket kan bevirke, at de ikke har så meget overskud, og at de har svært ved at indgår i og forstå fællesskaber.
Nogle dage er nogle børns reaktionsmønstre således, at det kommer til at fylde så meget, at andre trækker sig fra fællesskabet og andre gange ikke har mulighed for at finde pladsen. Vi er derfor opmærksomme på balancen mellem individuelle behov og udviklingen af positive fællesskaber.
Vi er opmærksomme på, at vores unge bliver en del af det omliggende samfund, og at Lille Egholt på en måde er et kunstigt fællesskab. Vores unge skal derfor deltage i det omkringliggende liv, hvor fritidsaktiviteter er en rigtig god mulighed for at være en del af sunde fællesskaber.
Vi tror på en åben og anerkendende dialog, betydningsfulde relationer og at der bag enhver adfærd findes en positiv hensigt.
I dagligdagen arbejder vi ud fra at anvende empatisk sprog, systemisk tankegang, anerkendende spørgen ind, tilknytningsteori, relationskompetencer og omsorg.
Vi arbejder målrettet på at sikre tilknytningen – via nærvær, anerkendelse og omsorg.
I erkendelsen af de vanskeligheder vi møder hos vore børn, arbejder vi på den måde, at vi er vedholdende og griber ind ved uhensigtsmæssig adfærd.
Vi tror på anerkendelse, og at der bag adfærden er en positiv hensigt. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes erfaringer, ressourcer og kompetencer. Vi ser fællesskabet som et sted, hvor man kan måle og øve sig i at udvikle kompetencer og kvalifikationer til at kunne klare sig i livet.
Vi vægter omsorg og tror på at forudsigelighed og genkendelighed er vigtige elementer i børnenes/de unges hverdag. Vi vægter inddragelse, fordi vi tror på, at det er fundamentet for udvikling af børnenes, selvværd, selvforståelse og tillid til sig selv og andre.
Vi tror på at alle udvikler sig i relationer, og at vi voksne er betydningfulde rollemodeller.
Forebyggelse af overgreb mod anbragte børn med handicap
Om projektet Opsporing og håndtering af overgreb mod anbragte børn og unge med handicap
Projektet har til formål at udvikle og optimere vores viden og praksis i forhold til opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge, som er anbragt på vores institution. Samtidig ønsker vi at bidrage til udviklingen af en implementerbar praksis, der kan udbredes på nationalt plan.
Projektet strækker sig over tre år frem til udgangen af 2026. Det er et modningsprojekt, hvor vi i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og andre projektdeltagere arbejder på videreudvikling og implementering af en foreløbig beskrevet indsats, som indeholder seks kerneelementer:
- Afdækning af risikofaktorer for overgreb
- Styrkelse af mødeøjeblikke
- Hypotese om overgreb
- Styrk grænsesætning
- Styrkelse af forældresamarbejdet
- Arbejde med traumebevidsthed
Forskning viser, at anbragte børn og unge med handicap er i langt større risiko for at blive udsat for overgreb end andre unge. Når vi taler om handicap, dækker det også over diagnoser som ADHD, autisme, lav IQ mv. Overgreb kan omfatte både fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb. Vi genkender problematikken omkring overgreb og den øgede udsathed hos vores børn og unge. Vi ved, at en relativ stor andel af de unge, som anbringes ved os har været udsat for overgreb af den ene eller anden karakter. Derfor har dette projekt enorm relevans for vores daglige pædagogiske arbejde med de unge.
På Egholt har vi altid ambitionen om at udvikle og optimere vores tilbud, så de børn og unge, der anbringes hos os, får den bedst mulige hjælp og støtte til at trives og udvikle sig, og på sigt opnå en god ungdoms- og voksenlivskvalitet. Derfor er det væsentligt for os løbende at opdatere vores vidensgrundlag og udvikle samt kvalitetssikre vores faglige tilgange. Ved at deltage i projektet får vi mulighed for at sætte større fokus på overgreb og udvikle medarbejdernes viden og kompetencer i forhold til at opspore og håndtere overgreb.